|
Min interesse for foto startede i
1975 som 12 årig. Dengang blev jeg ansat som bydreng
i byens foto forretning. Jeg blev udlært i
forretningen og startede i samme som fotograf. Efter
mange år i butikken søgte jeg nye udfordringer. I
1988 kom jeg til Søndergårds foto i Silkeborg hvor
jeg var bestyrer i 2 år. Så kom der 3 år hvor foto
kun var fritidsinteresse. Jeg fik muligheden for at
blive daglig leder/træner af et motionscenter, som
også var min fritidsinteresse.
1992 blev året hvor jeg startede som selvstændig
professionel fotograf på Havnevej 8 i Skive.
Her har jeg været siden. Foto drejer sig ikke kun om
billeder, men også om at følge med udviklingen.
Udviklingen de sidste 10 år har bidraget mere
indenfor foto, end de foregående 100 år.
De mange årlige kurser og møder i ind- og udland med
andre fotografer, gør at man i høj grad holder sig
skarp indenfor branchen. Derfor bruger jeg også kun
det bedste udstyr af kameraer, men også indenfor
computere og programmer. Det gør at du kan være tryg
for kvaliteten hos Poul Hansen Fotografi i Skive.
Jeg glæder mig at vise dig de mange muligheder!
|
 |